Nye fronter på gamle skabe: hvornår det kan betale sig, og hvad du skal tjekke først

De fleste køkkener bliver ikke skiftet, fordi de er gået i stykker. De bliver skiftet, fordi de er blevet kedelige. Lågerne er gule, grebene er fra en anden tid, og bordpladen har mærker efter tyve års gryder. Men bag lågerne står skabene ofte lige så solide, som da de blev sat op. Det er præcis den situation, hvor nye fronter er værd at overveje: du beholder skroge, indretning, el og vvs, og skifter kun det, der kan ses. Denne artikel gennemgår, hvornår det giver mening, hvad det koster, og hvad du skal måle og tjekke, før du bestiller.

Hvad koster det i forhold til et nyt køkken

Et nyt køkken til en almindelig dansk bolig koster typisk fra 60.000 til 250.000 kroner alt efter størrelse, kvalitet og hvidevarer, og oveni kommer montering, ny bordplade, el- og vvs-arbejde, maler og ofte nyt gulv, fordi det gamle stopper der, hvor skabene stod. Alt i alt ender mange nye køkkener et godt stykke over de 150.000 kroner.

Nye fronter til de samme skabe, altså låger, skuffefronter, dækplader og eventuelt nye greb, ligger i praksis mellem 15.000 og 60.000 kroner afhængigt af antal, materiale og om de er malede, folierede eller i massivt træ. Dertil kommer et par dages arbejde med at skifte hængsler og justere. Ny bordplade og nye greb kan lægges oveni, og så ligner køkkenet et nyt for omkring en tredjedel af prisen. Regnestykket holder dog kun, hvis skabene faktisk er i orden, og hvis du kan leve med den eksisterende indretning.

Første tjek: er skrogene sunde?

Tag alle låger af to eller tre skabe, og kig efter tre ting. Det første er skabet under vasken. Det er det skab, der oftest er ødelagt. Spånpladen svulmer op, når den har været våd, og bunden bliver blød og bølget. Er bunden svulmet, kan den ofte skiftes for sig, men er siderne også ramt, er skabet færdigt. Det andet er hjørnerne og samlingerne: står skabet i vinkel, eller har det sat sig? Skabe, der er sat op med for få skruer, hænger ofte skævt, og det viser sig først, når nye, stive fronter skal flugte. Det tredje er hylder og skuffeskinner: slidte kuglelejer og hylder, der er bøjet ned i midten, kan skiftes, men det skal med i budgettet.

Skrog af melaminbelagt spånplade fra de sidste tredive år er som regel fine, så længe de har været tørre. Skrog af ubehandlet spånplade fra 1970’erne og tidligere er mere usikre og skal vurderes enkeltvis.

Andet tjek: passer målene?

Fronter bestilles efter skabets mål, ikke efter de gamle lågers. Mål hvert skab udvendigt i højde og bredde, og notér, om lågerne ligger uden på skroget eller sidder inde i en ramme. Danske og europæiske køkkener fra de sidste fyrre år følger næsten alle et modulsystem med bredder på 30, 40, 50, 60 og 80 centimeter og lågehøjder omkring 57 og 70 centimeter for underskabe. Passer dine skabe ind i det, kan du bestille standardfronter fra mange producenter.

IKEA er et kapitel for sig. Køkkener fra det nuværende system, som kom i 2014, har egne mål og eget hulmønster, og der findes et stort marked af uafhængige frontproducenter, der laver fronter netop til det. Har du derimod et IKEA-køkken fra før 2014, passer de nye fronter ikke, fordi højderne er anderledes. Tjek altså hvilket system du har, før du bestiller. Det står ofte på en label inde i skabet.

Tredje tjek: hængsler og hulmønster

Næsten alle moderne køkkenskabe bruger indfræsede skålhængsler med en 35 millimeter kop i lågen og en monteringsplade i skroget. Selve hængslet sidder i lågen og følger med, når den gamle låge smides ud. Det, der bliver tilbage i skroget, er monteringspladerne, og de sidder efter et hulmønster, der er standardiseret med 32 millimeter mellem hullerne. Det betyder, at de fleste nye fronter kan bruge de eksisterende plader eller nye plader i de samme huller.

Undtagelsen er ældre køkkener med udvendige eller pålimede hængsler og køkkener, hvor pladerne er skruet direkte i spånpladen uden systemhuller. Her skal der bores nyt, og lågerne skal justeres fra bunden. Det kan godt lade sig gøre, men regn med mere tid. Køb nye hængsler med dæmpning samtidig. De koster et par hundrede kroner pr. skab og er den enkeltting, der mest ændrer fornemmelsen af et køkken.

Materialer: hvad holder i et dansk køkken

De billigste fronter er folierede, altså en spånplade eller MDF-plade med en tynd plastfolie. De er glatte, lette at gøre rene og fås i mange farver, men folien kan slippe ved varme, typisk på lågen ved siden af ovnen eller over opvaskemaskinen, hvis den ikke har en dampskærm. Malede MDF-fronter koster mere, men kan males om senere og tåler varme bedre. Massivt træ og finér er de dyreste og ældes smukkest, men træ arbejder med luftfugtigheden, og danske lejligheder svinger fra tørre om vinteren til fugtige om sommeren, så vælg fronter af sammenlimede stave eller finér på en stabil kerne frem for brede, massive planker.

Når det ikke kan betale sig

Nye fronter løser ikke et køkken, der er dårligt indrettet. Er der for lidt bordplads, står køleskabet forkert, eller mangler der skuffer, hvor der er låger, så bruger du penge på at gøre et upraktisk køkken pænere. Det samme gælder, hvis skabene sidder i en højde, der ikke passer til dem, der bruger køkkenet, eller hvis flere end et par skroge er vandskadede. I de tilfælde er det mere fornuftigt at se på et brugt køkken eller spare op til et nyt. Men står skabene lige, er de tørre, og fungerer indretningen, så er nye fronter en af de mest fornuftige køkkeninvesteringer, der findes.